Tlf. 75 55 35 65

SØGNING
NYHEDSBREV




KONTAKT
KONTAKT OS
Du er her: El Hjørnet ApS /
Overskrift:

Vil du trække din håndværker fra i skat?

Dato:

16-01-2018

Kort tekst:

Spekulere du på hvad er det nu egentlig håndværker fradraget er for en størrelse?

Hvad siger reglerne og hvordan kan du få glæde af det? 

Håndværker fradraget også kendt som Boligjob-ordningen er vedtaget fra 2018 og frem.

Det er et skattefradrag, hvor du kan få fradrag for din udgift til løn til håndværkere i forbindelse med en række forbedringer af din bolig.

Nyhedstekst:

Hvad siger reglerne så? 

  • Fradraget er på 12.000 kr. for hver voksen person i husstanden. Det betyder at et ægtepar eller to samboende kan trække op til 24.000 kroner fra pr. år. Såfremt der er hjemmeboende børn over 18 år, fås et fradrag på yderligere 12.000 kr. årligt.
  • Flere personer i samme husstand har mulighed for at fradrage den del af en samlet udgift, som de hver især har betalt. Ægtefæller og samlevende med fælles økonomi er de eneste, der kan dele, som de har lyst og trække hver deres del af en regning fra, selvom den ene har betalt hele regningen.
  • Hvis børn over 18 år i en husstand skal have fradrag for udgiften, skal de have betalt et beløb svarende til fradraget. Beløbet skal betales elektronisk, enten til håndværkeren eller til forældrene.
  • Fradraget bliver medregnet som et såkaldt ligningsmæssigt fradrag, hvilket betyder, at den reelle skatteværdi af fradraget vil være knap 4.000 kr. årligt pr. person.
  • Fradraget gives kun til arbejdslønnen inkl. moms, og du kan derfor ikke trække udgifter til materialer fra.


Hvilke betingelser skal være opfyldt?

  • Den skattepligtige person ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år.
  • Arbejdet er udført i relation til en helårsbolig.
  • Arbejdet er udført af en virksomhed, der er momsregistreret i Danmark.
  • Den skattepligtige person foretager indberetning af det fradragsberettigede beløb til SKAT med angivelse af, hvem der har udført arbejdet og hvornår.
  • For at få fradrag i 2018 skal arbejdet være udført i 2018


Hvilke renoveringsopgaver dækker fradraget?


Energibesparelser, bl.a.

  • Isolering af tag
  • Reparation og forbedring af skorsten
  • Udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas
  • Udskiftning af yderdøre, terrassedøre mv.
  • Isolering af ydervægge og gulv
  • Installation eller udskiftning af varmestyringsanlæg, fx udskiftning af radiatorer


Energiforsyning, bl.a.

  • Arbejde på solfangere, solceller og husstandsvindmøller
  • Reparation eller udskiftning af gasfyrskedler og varmeanlæg, dog ikke oliefyr, biokedelanlæg, pillefyr, biomassefyr og brændselskedler
  • Udskiftning eller reparation af fjernvarmeunits
  • Installation af varmepumper
  • Installation eller forbedring af ventilation


Klimasikring, bl.a.

  • installation eller forbedring af visse afløbsinstallationer og dræn, fx udskiftning af kloakrør, fornyelse og etablering af dræn, udskiftning af opsamlingstank, nedsivningsanlæg, minirenseanlæg, rodzoneanlæg, højvandslukkere og regnvandsfaskiner

Andre grønne ydelser, bl.a.

  • radonsikring
  • afmontering af brændeovne

Udvendigt malerarbejde (bortset fra tag), bl.a.

  • maling af vinduesrammer
  • maling af døre
  • maling af ydervægge

Digital infrastruktur

  • tilslutning til bredbånd (nedgravning og indskydning af kabler på egen grund samt opsætning af modtageudstyr til mobilt og fast trådløst bredbånd på boligens ydre rammer)
  • installation af tyverialarm


Hvad skal du foretage dig?

  • Du skal indtaste din udgift på SKATs hjemmeside. Du skal bruge gyldig dokumentation for, at arbejdet er betalt. Gem derfor fakturaen for det udførte arbejde. Herefter registrerer SKAT automatisk dine indtastede oplysninger som et fradrag på din årsopgørelse.
  • Hvis dit forsikringsselskab betaler for arbejdet, kan du få fradrag for den del af din selvrisiko, der svarer til arbejdslønnens andel af regningen. Du skal blot dokumentere, at du har betalt en selvrisiko.


Hvad skal du være særligt opmærksom på ?

  • Få en gyldig faktura for det udførte arbejde. På fakturaen skal der være CVR-nummer eller CPR-nummer. Det skal klart fremgå, hvor stor en andel af det samlede beløb der dækker arbejdslønnen, også ved eventuelt tilbudsarbejde
  • Du kan ikke bruge fradraget, hvis du betaler for arbejdet kontant eller med check
Billede:
Træk din håndværker fra 3.0

Kontaktinfo:

Firma:

El Hjørnet ApS

Adresse

Bavnehøj 215

By og postnr:

6040 Egtved

Telefon:

75 55 35 65

CVR. Nr:

CVR: 78223111

El Hjørnet ApS

ER EN DEL AF TS-GRUPPEN - EN STÆRK OG LANDSDÆKKENDE KÆDE AF EL-INSTALLATØRER, DER ER OPDATEREDE MED DEN SIDSTE NYE TEKNOLOGI OG DET HØJE VIDENSNIVEAU DET KRÆVER AT VÆRE DE BEDSTE I BRANCHEN.

TS-GRUPPEN.DK - Danmarks stærkeste el- og energiinstallatører

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.